Om separatkloakering
Mange danske boligejere bliver i disse år bedt om at separatkloakere på egen grund. Det er en stor og typisk dyr opgave - og det er ikke altid let at gennemskue, hvad det egentlig handler om, og hvad du skal være opmærksom på. Her får du de vigtigste ting samlet ét sted.
Hvad er separatkloakering?
I et fælleskloakeret område løber regnvand og spildevand i samme rør hen til renseanlægget. Det fungerer fint i tørt vejr, men ved kraftige regnskyl kan systemet ikke følge med - og så risikerer urenset spildevand at løbe op i kældre eller direkte ud i vandløb og havet.
Ved separatkloakering adskilles de to:
- • Spildevand fra toilet, bad, køkken og vaskemaskine ledes til renseanlægget.
- • Regnvand fra tag, indkørsel og andre overflader ledes direkte ud i søer, vandløb eller havet - eller nedsives på grunden.
En grund er fuldt separatkloakeret, når regn og spildevand er adskilt på grunden, og rørene er tilsluttet de fremførte regn- og spildevandsstik ved skel.
Hvorfor kræves det?
Klimaet ændrer sig, og vi får flere og kraftigere regnskyl. Samtidig er mange ældre fælleskloakker ikke dimensioneret til de mængder, og det giver problemer både for boligejerne og for vandmiljøet.
Separatkloakering er en del af kommunernes spildevandsplaner og en investering, samfundet har valgt at fordele mellem forsyningen (i vejen) og grundejerne (på egen grund). Formålet er kort sagt:
- • Færre overløb af urenset spildevand til vandmiljøet.
- • Færre oversvømmelser af kældre og lavtliggende huse.
- • Mere effektiv drift af renseanlæggene, fordi de slipper for at rense regnvand.
Hvem gør hvad - og hvem betaler?
Det er en almindelig misforståelse, at "kloakken" er forsyningens ansvar hele vejen ind til huset. I praksis er ansvaret delt:
Etablerer nye regn- og spildevandsledninger i vejen og fører to nye stik frem til dit skel. Finansieres via spildevandstaksterne.
Står for og betaler for at adskille regn- og spildevand på grunden, koble på de nye stik og sløjfe gamle anlæg. Skal udføres af en autoriseret kloakmester.
Prisen for arbejdet på din grund varierer meget - typisk fra ca. 30.000 til 100.000 kr. eller mere - afhængigt af husets alder, hvor langt der er til skel, om der er belægning, der skal brydes op, og om der er gamle septiktanke eller brønde, der skal sløjfes. Brug altid din kommunes side som udgangspunkt og bed om mindst ét konkret tilbud, før du regner med et tal.
Processen - sådan plejer det at foregå
- 1Varsel fra kommunen
Når dit område er omfattet af spildevandsplanen, modtager du et brev fra kommunen om, at din grund skal separatkloakeres. Du får typisk en frist - ofte omkring 5 år, men det varierer fra kommune til kommune.
- 2Påbud
Senere modtager du et formelt påbud om separatkloakering. Du kan i nogle tilfælde også modtage et påbud, selvom din grund allerede er separatkloakeret - hvis det blot ikke er registreret hos kommunen. Så skal du sende dokumentation ind.
- 3Forsyningen arbejder i vejen
Forsyningen orienterer om tidsplan og placering af nye stik. Hvis du allerede har separeret på egen grund, kan stikkene typisk kobles på direkte, hvis koblingen ligger tæt på skel.
- 4Du kontakter en autoriseret kloakmester
Kloakmesteren projekterer og udfører arbejdet på din grund: nye ledninger, nedløbsbrønde, tilkobling til de to stik og sløjfning af eventuelle septiktanke eller køkkenbrønde.
- 5Færdigmelding og dokumentation
Kloakmesteren færdigmelder arbejdet til kommunen og leverer en opdateret kloaktegning. Det er dit ansvar som grundejer, at færdigmeldingen sker - bed altid om dokumentation. Først når kommunen har modtaget den, registreres din ejendom som separatkloakeret.
Hvad skal du være opmærksom på?
- Du kan normalt ikke få dispensation. Hvis dit område er udpeget, skal grunden separatkloakeres inden for fristen.
- Få mere end ét tilbud. Priserne varierer betydeligt mellem kloakmestre, og det er en stor investering. Vurder både pris, tidsplan og referencer.
- Tjek autorisationen. Arbejdet skal udføres af en autoriseret kloakmester. Du kan slå autorisationen op på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside.
- Tænk regnvandet igennem. I nogle kommuner kan du få et delvist tilbagebetalt tilslutningsbidrag, hvis du nedsiver regnvand på egen grund i stedet for at koble det på regnvandsstikket. Spørg din kommune.
- Pas på "uvedkommende vand". Du må ikke lede regnvand til spildevandsledningen, og du må ikke lede potentielt forurenet overfladevand (fx fra værksteder) til regnvandsledningen.
- Husk eventuelle gamle anlæg. Septiktanke, sivedræn og køkkenbrønde skal sløjfes korrekt af kloakmesteren - også selvom de ikke har været brugt i mange år.
- Koordinér med naboerne. I mange tilfælde kan I få bedre priser og mindre bøvl ved at gå sammen med flere på vejen om at få den samme entreprenør samtidig.
Tjek altid din egen kommune
Reglerne, tidsfristerne og de praktiske forhold varierer fra kommune til kommune - og fra forsyning til forsyning. Det er altid din egen kommunes spildevandsplan og forsyningens information, der gælder for netop din adresse.
Søg fx på "separatkloakering [din kommune]", eller find spildevandsplanen via kommunens hjemmeside. De fleste kommuner har et adressekort, hvor du kan slå op, om - og hvornår - din grund skal separatkloakeres.
Eksempler på kommunale sider med god information: Aalborg Kommune og Frederikshavn Forsyning.
Skal du i gang? Se om dine naboer også skal.
Når flere husejere på samme vej går sammen, bliver det både billigere og lettere. Søg din adresse og se, om andre i området allerede er med.
Indholdet på denne side er tænkt som en generel introduktion til separatkloakering for danske boligejere og er ikke juridisk eller teknisk rådgivning. Tidsfrister, krav og priser varierer mellem kommuner og forsyninger - tjek altid de officielle sider for netop din adresse, eller spørg en autoriseret kloakmester.